Affektkramper

Affektkramper er ufarlige og kommer af vrede, frustration, smerte eller forskrækkelse. De ser uhyggelige ud da barnet kortvarigt mister bevidsthed.

Affektkramper ses hos 3-4 % af alle småbørn. Anfaldene opstår typisk når barnet er mellem 6-18 måneder og altid før 2-årsalderen. De topper i 1-2-årsalderen og forsvinder af sig selv, senest ved skolealderen.

Anfaldenes hyppighed varierer fra barn til barn. Nogen har flere anfald om dagen. Andre har kun enkelte anfald på et år. De fleste oplever det mere end en gang.

Det er den hyppigste form for ikke-epileptiske kramper i barndommen. Anfaldene bliver udløst af nedsat blodtilførsel – og dermed nedsat tilførsel af ilt – til hjernen, og barnet mister bevidstheden og er derfor ikke noget barnet selv kan styre. Det kan få kortvarige strækkekramper, nogle gange også rytmiske kramper.

Affektkramper deles op i;

Blå affektkramper; starter ved vrede, frustration eller smerter. Barnet græder voldsomt, “skriger sig væk” og holder op med at trække vejret under udåndingen i op til 30 sekunder. Huden bliver blåfarvet. Ofte mister barnet bevidstheden og bliver slapt. Det sker at barnet kramper i få sekunders tid, oftest går anfaldet dog over, før barnet mister bevidstheden. Hele anfaldet varer mindre end 1 minut, og barnet opfører sig helt normalt igen inden for få minutter.

Blege affektkramper ses typisk efter mindre fald, forskrækkelse, smerte eller hvis barnet bliver bange. Startskriget er ofte meget kort eller intet. Der udløses en nerverefleks, som straks fører til langsom puls, eller evt. at pulsen stopper helt i nogle sekunder. Barnet bliver blegt, bevidstløst, slapt eller stift og får eventuelt kramper i få sekunder. Efter anfaldet er barnet meget træt. Anfaldene varer typisk 10-30 sekunder. For forældre føles det som en evighed.

Blandede affektkramper. Det menes at de blå og blege former for affektkramper opstår på forskellig måder, alligevel har nogle børn begge former for anfald.

Der er til tider en sammenhæng mellem affektkramper og blodmangel som følge af jernmangel. Det er ikke sådan, at alle børn med affektkramper har jernmangel, eller at alle med jernmangel får affektkramper. Men for nogle børn ser jernmangel ud til at være en vigtig årsag til kramperne. Selvom jerntilskud kan købes uden recept, er det fornuftigt at tale med lægen om behandlingen. Virkningen af en sådan behandling er bedst, hvis barnet har fået påvist jernmangel.

Kramperne er ikke farlige, men ser selvfølgelig uhyggelige ud.

Hos børn, som tidligere har haft affektkramper, kan man forsøge at aflede opmærksomheden, før de bliver vrede eller frustrerede. Nogle oplever effekt af blot at puste dem forsigtigt ind i ansigtet.