Sol – skygge- solcreme

Børn beskyttes bedst mod solens UV stråler ved at blive i skyggen. Det er til tider også bare lettere sagt end gjort.

Kan dit barn ikke blive i skyggen anbefales det at de beskyttes med tyndeklæder og solhat.

Især i månederne april til september er solen meget fremme i Danmark og derfor også i disse måneder der skal være ekstra fokus på hudbeskyttelse. I tidsrummet 12-15 hvor UV indekset ligger højt. Faktisk falder ca. halvdelen af den samlede mængde UV stråling i dette tidsrum. Det anbefales at ved UV indeks over 3 skal vi huske solbeskyttelse. Du kan evt hente gratis appen UV-INDEKS. Så ved du altid hvor høj strålingen er der hvor du befinder dig.

Faktor I Danmark er faktor 15 som er middelbeskyttelse god til alle aldre. Har man meget sart hud eller ved rejser til udlandet anbefales højere faktor. Højere faktor betyder større mængde filtre men ikke meget bedre beskyttelse.

Er faktor 30 dobbelt så god som faktor 15 – NEJ. Solfaktor kan være meget misvisende. Det ville give god mening at en faktor 30 dækker dobbelt så godt som en faktor 15. Sådan er det bare ikke.

Eksempel med SPF 15 og SPF 30:
–Solfaktor 15: (15-1)/15= 93,3 % beskyttelse – Solfaktor 30: (30-1)/30=96.6% beskyttelse

Der er faktisk kun er forskel på 3,3 %

OBS; Stoffet 4-MBC (4-methylbenzylidenecamphor) er et uv-filter, der indgår i nogle solcremer. Dette stof er under mistanke for at være hormonforstyrrende og frarådes til gravide, ammende og børn under 12 år. Svanemærkede produkter må ikke indeholde 4-MBC eller andre stoffer, der er på EU´s liste over potentielt hormonforstyrrende stoffer.

Hvor meget solcreme?

Hvis en solcreme skal kunne give den ønskede beskyttelse, skal den bruges i rigelige mængder og fordeles grundigt på huden ca. 20 minutter inden ophold i solen. Solcremen tænkes som supplement til andre former for beskyttelse som skygge og tøj. En god tommelfingerregel er: En håndfuld solcreme til én krop (en barnehåndfuld til en barnekrop og en voksenhåndfuld til en voksenkrop). For de voksne gælder: 1 teskefuld pr. arm og ben, 1 teskefuld til kroppens forside og 1 til bagsiden – samt 1 til ansigt, nakke og ører. De fleste smører mindre end halvdelen af den anbefalede mængde solcreme på. En flaske med 200 ml solcreme rækker altså kun til rundt regnet en enkelt dag på stranden for en hel familie hvis man skal følge anbefalingerne. Du bliver bedre beskyttet, hvis du smører dig ind to gange med ca. 20 minutters mellemrum, før du går ud i solen.

Dyr eller billig solcreme? Man kan hurtigt blive forvirret over de mange mærker og priser. Men fælles for dem alle er at enhver solcreme med både uva- og uvb-beskyttelse og faktor 15 eller højere giver god beskyttelse uanset hvad prisen er. Man får kun en ringe ekstra beskyttelse ved at gå fra faktor 15 til f.eks. faktor 50, så det er bedre at købe en ekstra flaske af en solcreme med faktor 15 frem for at købe en solcreme med meget høj faktor, der oftest også er dyrere.

Sol og D-vitamin; 10 minutters sol om ugen dækker kroppens behov for D-vitamin. Så det kan ikke blive undskyldningen for ikke at huske solcremen 🙂

Hvis skaden skulle ske; Som ved alle andre forbrændinger hjælper det med køligt (ikke koldt) rindende vand. Ved solskoldning kan det også virker beroligende med kølige klude.
Bliver barnet dårligt eller fortsætter smerterne må læge kontaktes

Rigtig god sommer til alle 🙂

Affektkramper

Affektkramper er ufarlige og kommer af vrede, frustration, smerte eller forskrækkelse. De ser uhyggelige ud da barnet kortvarigt mister bevidsthed.

Affektkramper ses hos 3-4 % af alle småbørn. Anfaldene opstår typisk når barnet er mellem 6-18 måneder og altid før 2-årsalderen. De topper i 1-2-årsalderen og forsvinder af sig selv, senest ved skolealderen.

Anfaldenes hyppighed varierer fra barn til barn. Nogen har flere anfald om dagen. Andre har kun enkelte anfald på et år. De fleste oplever det mere end en gang.

Det er den hyppigste form for ikke-epileptiske kramper i barndommen. Anfaldene bliver udløst af nedsat blodtilførsel – og dermed nedsat tilførsel af ilt – til hjernen, og barnet mister bevidstheden og er derfor ikke noget barnet selv kan styre. Det kan få kortvarige strækkekramper, nogle gange også rytmiske kramper.

Affektkramper deles op i;

Blå affektkramper; starter ved vrede, frustration eller smerter. Barnet græder voldsomt, “skriger sig væk” og holder op med at trække vejret under udåndingen i op til 30 sekunder. Huden bliver blåfarvet. Ofte mister barnet bevidstheden og bliver slapt. Det sker at barnet kramper i få sekunders tid, oftest går anfaldet dog over, før barnet mister bevidstheden. Hele anfaldet varer mindre end 1 minut, og barnet opfører sig helt normalt igen inden for få minutter.

Blege affektkramper ses typisk efter mindre fald, forskrækkelse, smerte eller hvis barnet bliver bange. Startskriget er ofte meget kort eller intet. Der udløses en nerverefleks, som straks fører til langsom puls, eller evt. at pulsen stopper helt i nogle sekunder. Barnet bliver blegt, bevidstløst, slapt eller stift og får eventuelt kramper i få sekunder. Efter anfaldet er barnet meget træt. Anfaldene varer typisk 10-30 sekunder. For forældre føles det som en evighed.

Blandede affektkramper. Det menes at de blå og blege former for affektkramper opstår på forskellig måder, alligevel har nogle børn begge former for anfald.

Der er til tider en sammenhæng mellem affektkramper og blodmangel som følge af jernmangel. Det er ikke sådan, at alle børn med affektkramper har jernmangel, eller at alle med jernmangel får affektkramper. Men for nogle børn ser jernmangel ud til at være en vigtig årsag til kramperne. Selvom jerntilskud kan købes uden recept, er det fornuftigt at tale med lægen om behandlingen. Virkningen af en sådan behandling er bedst, hvis barnet har fået påvist jernmangel.

Kramperne er ikke farlige, men ser selvfølgelig uhyggelige ud.

Hos børn, som tidligere har haft affektkramper, kan man forsøge at aflede opmærksomheden, før de bliver vrede eller frustrerede. Nogle oplever effekt af blot at puste dem forsigtigt ind i ansigtet.

Vuggedød

Det sker heldigvis sjældent at vi mister børn pga vuggedød.

Alligevel er det bestemt noget der fylder rundt omkring i familierne og jeg bliver tit spurgt ind til netop dette. Inden I læser videre er det VIGTIGT at sige, at dem der har oplevet vuggedød aldrig må sidde tilbage med ”det er min skyld”.

Nedenstående er anbefalinger for hvordan risikoen mindskes, IKKE tjekliste for hvad der gik galt.

Definition; vuggedød er pludselig uventet spædbarnsdød hos et barn under et år, hvor der ikke kan påvises en dødsårsag. Hyppigst mellem 2-4 mdr, mere end 90 % under 6-mdr.

Årsag; Den egentlige årsag er aldrig fundet. Men man ved at følgende faktorer kan øge risikoen og derfor bør undgås.

Forebyggelse og risiko;

• Læg ikke barnet til at sove på maven. Alene denne ændring har ændret dødstallene fra mere end 100 børn i 1980’erne til 7 i 2010.

• Barnet skal ikke sove i samme seng som forældrene. Tal viser at risikoen er 5 gange forøget hvis barnet sover i forældrenes seng.

• Rygning, både under og efter graviditeten.

• Forældre er alkohol eller midicin misbrugere • Kølig sovetemperatur. (ca 15 grader)

• Fast soveunderlag samt ikke for meget tøj, dyner, bamser m.m.

• Så vidt det er muigt børn barnet ammes

• At bruge sut, når amningen er kommet i gang, viser også at mindske risikoen

• Tvilling

• Mor er under 20 år

• For tidligt født med lav fødselsvægt

Med fokus på at det heldigvis sker meget sjældent og med ovenstående råd, håber jeg at dette kan være med til at mindske lidt bekymring samt give lidt tanke omkring hvad man gerne skal undgå.

Svampe kan være farlige

-har du også ført den og tænkt ”jo jo, men vi er jo i Danmark”

Svampe, også her i Danmark kan godt være rigtig farlige.

Skulle dit barn spise en svamp, og du ikke ved hvilken svamp det er, så kan giftlinjen tlf 82121212 hjælpe dig.

Rens barnets mund for rester og giv vand at drikke inden du ringer. Hvis det er muligt, så tag gerne resterne med så lægerne kan se hvilken svamp det drejer sig om.

Der findes især 5 farlige svampe, hvoraf grøn og snehvid fluesvamp er de farligste. De er så også meget farlige.

Du er velkommen til at printe og sende denne til børnehaver, vuggerstuer m.m.

Her en lille oversigt over vores 5 farligste svampe herhjemme;

Grøn Fluesvamp Skal der blot et lille stykke til, for at give en dødelig dosis til en voksen person. Symptomerne kommer ikke straks, men typisk inden for 6-12 timer. På dette tidspunkt er de farlige giftstoffer allerede optaget i kroppen. Der findes endnu ingen modgift. Den dufter neutral eller lidt sødlig-vammel.
Vokser som en almindelig svamp i Danmark, typisk i haver, stier, skove m.m

Hvid Fluesvamp også kendt som ”Englen der dræber”, ser så uskyldig ud med sin smukke hvide farve. Men man må ikke lade sig snyde. Den hvide fluesvampe minder meget om den grønne og er en af landets giftigste svampe. Blot en halv svamp kan have dødelig virkning.

Igen rammer symptomerne først mange timer efter indtag. Det kan starte med lidt ondt i maven som så kan gå over igen. Leveren er dog allerede angrebet og det kan give dødelig lever og nyreskade.
Giften ødelægges ikke af tilberedning eller opvarming.

Randbæltet hjelmhat Svampen er ret almindelig i Danmark og vokser på stammer, stubbe og træflis af løv- og nåletræer. Den er meget giftig og kan give opkast og alvorlig sygdom. På engelsk kaldes den Funeral Bell. Der er endnu ingen registrerede dødsfald i danmark.

Puklet Giftslørhat er meget giftig og kan forårsage nyreskader, som kan kræve dialyse og transplantation. Den vokser typisk i nåleskove og så smager den af radiser.

Stenmorkel ses i foråret men er ret sjælden.
Svampen er dødelig giftig, hvis den spises rå. Nogle kogebøger angiver at giften fjernes ved at tørre eller koge dem. Dette er ikke sikkert og frarådes derfor.

Pas på hinanden og vores børn. De ser alle spændende ud og fristende lige at smage på.

Små Liv

Insektstik på baby og barn

Sommeren trækker bl.a. spørgsmålet om insektstik med sig.
Heldigvis er det kun meget sjældent at der er brug for bekymring.

Normalt kommer man til at opleve et barn der straks efter stik/bid vil begynde at græde og ved stikstedet vil der komme en rød, smertefuld og evt kløende hævelse.

Kun stik fra hvepse og bier kan give allergiske rektioner. Meget sjældent sker dette første gang, men kan stige i takt med antal stik.

Undgå søde mad og drikkevarer fremme som kan tiltrække. Is og frugt kan også være med til at lokke insekterne frem. Husk også den frugt der hænger på træer og buske samt nedfalden frugt. De små børn kan tørres om munden efter de har spist (ammet) så der ikke sidder mælk eller mad om munden på dem.

Hvis barnet bliver stukket skal du fjerne broden med en negl, kreditkort eller endnu bedre en giftsuger (brug ikke pincet da denne kan tømme mere gift ud). Lidt isterninger eller andet koldt kan være med til at mindste hævelsen og dermed fjerne noget af ømheden. Antihistamincreme kan hjælpe til med at mindste kløe og hævelse

LÆGE SKAL KONTAKTES hvis barnet bliver stukket i munden eller på halsen. Der kan ske så stor en hævelse at barnet får svært ved at trække vejret, i så fald kontaktes 1-1-2. Desuden skal lægen kontaktes hvis der opstår feber, utilpashed eller rødt udslæt på hele kroppen. Desuden skal læge kontaktes hvis hævelsen dagene efter værre.

Er du i tvivl eller bekymret kan man altid kontakte sin læge eller giftlinien

God sommer 🙂

Tjekliste til ferien med barnet

-termometer

-børnepanodil

-plaster (gerne som slutter til hele vejen rundt)

-saltvandsdråber

-pincet, neglesaks

-renseservietter/desinficerende midler

-lokalbedøvende creme/kløestillende creme (mod myggestik m.m.)

-evt. Solcreme (både til solferie og skiferie)

Ekspertråd fra Små Liv

Skab tryghed i børnehøjde

Torsdag d. 2 november var jeg i Go’morgen Danmark og fortælle om den fare der, ved at have rengøringsmidler og kemikalier stående i børnehøjde.

Et af de mange punkter jeg kommer ind på når jeg afholder kurser i førstehjælp børn.

Husk jeg med glæde kommer hjem til dig, så du kan lære at give dit barn førstehjælp i trygge rammer