Noget af det jeg ofte spørges om på førstehjælpskurserne er “hvad hvis mit barn stikkes af en myg eller bi”.

Først vil jeg forsøge at berolige med, at det er meget sjældent at noget alvorligt sker.
Man kan dele stikkene op i to kategorier; myggestik og bi-/hvepsestik.

MYGGESTIK

Myg, mitter “bremser” har ingen giftbrod, men deres bid kan stadig køre ondt. Ved bidet kommer der spyt i såret hvilket giver en reaktion, der er ikke tale om gift. Området kan blive mere eller mindre rødt og hævet.

BI- OG HVEPSESTIK

I modsætning til myggestik, så har bier og hvepse en brod på bagkroppen forbundet til en lille giftblære som udtømmes når man stikkes.

HVAD DU SKAL GØRE

Fjern straks broden. Broden ligner en lille sort splint og fjernes denne ikke, vil den fortsætte med at pumpe gift ind til blæren er udtømt. Broden kan fjernes ved at kradse den af med en negl, kreditkort eller andet. Ikke tryk den ud da man så presser giften ud og ind i barnet.

Der kan holdes noget køligt på for at minimere hævelse. Det kan være lidt frosne majs eller ærter, som du måske har hørt om på mit førstehjælpskursus, eller noget andet køligt. Pas på det ikke er for koldt så det giver forfrysninger.

Der kan evt bruges lidt kløestillende eller antihistamincreme, alt efter alder evt antihistamin tabletter

Hævelsen på området kan være meget varierende. Nogle får en lille hævelse, andre store uden at det betyder noget

Allergi kun stik fra bier og hvepse kan kan udvikle sig til en reel allergisk reaktion da de sprøjter gift ind. Det kan være svært at vurdere da nogle har en stor reaktion på stikket.
Alle stik og bid kan give en betændelses, da bakterier kan krybe ind under huden.
Det kan vise sig som rødme, varme og ømhed. (Billedet oven over er betændelse efter myggestik).

kontakt lægen hvis;

Barnet reagere voldsommere end det plejer eller på nogen måder bliver skidt tilpas med feber eller andet.
Hvis hævelsen udvikler sig efter nogle timer og bliver mere varmt, rødt eller ømt.
Det kan være svært at se udviklingen. En nem hjælp kan være at tegne rundt om det røde område. Efter det røde område efter nogle timer er rykket ud over din tegnede streg er det tydeligt at se hvor meget det har udviklet sig.

KONTAKT 1-1-2 HVIS;
Er barnet, eller du, stukket på halsen eller i munden, uanset allergi eller ej. Hvis det skulle hæve kan vejrtrækning trues.
Eller hvis der kommer kløende rødt udslet over hele kroppen.

Filed under: Gode råd by camilla
No Comments »

DÆK ALDRIG BARNEVOGNSÅBNINGEN TIL

Der er mange der bruger en stofble eller et tæppe til at skærme baby i barnevognen.

Selvom det kan være fristende, og til tider føles nødvendigt for at få barnet til at sove, så kan der kun advares imod det.
Ved at du lukker for barnevognens åbning, stiger temperaturen hurtigt i vognen. Der er lavet målinger på stigninger på helt op til 10 grader på blot 10 min. Ikke nok med at der bliver varmt, og barnet kan få hedeslag, så opbruges ilten også hurtigere når det er varmt, hvilket også kan udgøre en fare for den lille. Det er der så ubehageligt i snakken om baby og hedeslag eks i barnevognen er, at det er børn der nødvendigvis ikke vågner og græder. De døser blot mere og mere hen. Der er derfor den risiko at man ikke opdager hvor galt det står til, før barnet er meget dårligt.
Brug istedet noget af alt det som allerede er designet til barnevognen som solsegl eller parasoller.

BRUG AF MYGGENET

Brug af myggenet kan også få temperaturen til at stige. Dog ikke i lige så høj grad som ved stofble eller tæppe.
Brug myggenet når du finder det nødvendigt. Eks ved skumringstid, i skoven, hvis eneste træ der kan give skygge er et frugttræ m.m. Det kan også beskytte mod eks katte eller andre dyr.
Står barnevognen på altanen, i skyggen, midt på dagen, så behøver man nødvendigvis ikke bruge myggenet. Jo varmere det er, jo mere kan man tænke over brugen 🙂
Myggenettet skal desuden passe til barnevognen så barnet ikke har mulighed for at trække det ned over sig og risikere kvælning.

REGNSLAG

Regnslag kan næsten sammenlignes med en stor pose med hul i som vikles rundt om barnevognen. Det kan både få temperaturen til at dele samt minimere iltcirkulation. Sundhedsstyrrelsen anbefaler derfor, uanset årstid, at regnslag bruge mens man løber gennem regnen. Så snart man er fremme anbefales det at regnslaget tages af og vognen istedet stilles under et halvtag, en parasol, carport, træ, eller hvad der kan fungere 🙂

Har du spørgsmål til noget af ovenstående, så kontakt endelig os fra Små Liv.

Filed under: Gode råd by camilla
No Comments »

Børn beskyttes bedst mod solens UV stråler ved at blive i skyggen. Det er til tider også bare lettere sagt end gjort.

Kan dit barn ikke blive i skyggen anbefales det at de beskyttes med tyndeklæder og solhat.

Især i månederne april til september er solen meget fremme i Danmark og derfor også i disse måneder der skal være ekstra fokus på hudbeskyttelse. I tidsrummet 12-15 hvor UV indekset ligger højt. Faktisk falder ca. halvdelen af den samlede mængde UV stråling i dette tidsrum. Det anbefales at ved UV indeks over 3 skal vi huske solbeskyttelse. Du kan evt hente gratis appen UV-INDEKS. Så ved du altid hvor høj strålingen er der hvor du befinder dig.

Faktor I Danmark er faktor 15 som er middelbeskyttelse god til alle aldre. Har man meget sart hud eller ved rejser til udlandet anbefales højere faktor. Højere faktor betyder større mængde filtre men ikke meget bedre beskyttelse.

Er faktor 30 dobbelt så god som faktor 15 – NEJ. Solfaktor kan være meget misvisende. Det ville give god mening at en faktor 30 dækker dobbelt så godt som en faktor 15. Sådan er det bare ikke.

Eksempel med SPF 15 og SPF 30:
–Solfaktor 15: (15-1)/15= 93,3 % beskyttelse – Solfaktor 30: (30-1)/30=96.6% beskyttelse

Der er faktisk kun er forskel på 3,3 %

OBS; Stoffet 4-MBC (4-methylbenzylidenecamphor) er et uv-filter, der indgår i nogle solcremer. Dette stof er under mistanke for at være hormonforstyrrende og frarådes til gravide, ammende og børn under 12 år. Svanemærkede produkter må ikke indeholde 4-MBC eller andre stoffer, der er på EU´s liste over potentielt hormonforstyrrende stoffer.

Hvor meget solcreme?

Hvis en solcreme skal kunne give den ønskede beskyttelse, skal den bruges i rigelige mængder og fordeles grundigt på huden ca. 20 minutter inden ophold i solen. Solcremen tænkes som supplement til andre former for beskyttelse som skygge og tøj. En god tommelfingerregel er: En håndfuld solcreme til én krop (en barnehåndfuld til en barnekrop og en voksenhåndfuld til en voksenkrop). For de voksne gælder: 1 teskefuld pr. arm og ben, 1 teskefuld til kroppens forside og 1 til bagsiden – samt 1 til ansigt, nakke og ører. De fleste smører mindre end halvdelen af den anbefalede mængde solcreme på. En flaske med 200 ml solcreme rækker altså kun til rundt regnet en enkelt dag på stranden for en hel familie hvis man skal følge anbefalingerne. Du bliver bedre beskyttet, hvis du smører dig ind to gange med ca. 20 minutters mellemrum, før du går ud i solen.

Dyr eller billig solcreme? Man kan hurtigt blive forvirret over de mange mærker og priser. Men fælles for dem alle er at enhver solcreme med både uva- og uvb-beskyttelse og faktor 15 eller højere giver god beskyttelse uanset hvad prisen er. Man får kun en ringe ekstra beskyttelse ved at gå fra faktor 15 til f.eks. faktor 50, så det er bedre at købe en ekstra flaske af en solcreme med faktor 15 frem for at købe en solcreme med meget høj faktor, der oftest også er dyrere.

Sol og D-vitamin; 10 minutters sol om ugen dækker kroppens behov for D-vitamin. Så det kan ikke blive undskyldningen for ikke at huske solcremen 🙂

Hvis skaden skulle ske; Som ved alle andre forbrændinger hjælper det med køligt (ikke koldt) rindende vand. Ved solskoldning kan det også virker beroligende med kølige klude.
Bliver barnet dårligt eller fortsætter smerterne må læge kontaktes

Rigtig god sommer til alle 🙂

Filed under: Gode råd by camilla
No Comments »

Affektkramper er ufarlige og kommer af vrede, frustration, smerte eller forskrækkelse. De ser uhyggelige ud da barnet kortvarigt mister bevidsthed.

Affektkramper ses hos 3-4 % af alle småbørn. Anfaldene opstår typisk når barnet er mellem 6-18 måneder og altid før 2-årsalderen. De topper i 1-2-årsalderen og forsvinder af sig selv, senest ved skolealderen.

Anfaldenes hyppighed varierer fra barn til barn. Nogen har flere anfald om dagen. Andre har kun enkelte anfald på et år. De fleste oplever det mere end en gang.

Det er den hyppigste form for ikke-epileptiske kramper i barndommen. Anfaldene bliver udløst af nedsat blodtilførsel – og dermed nedsat tilførsel af ilt – til hjernen, og barnet mister bevidstheden og er derfor ikke noget barnet selv kan styre. Det kan få kortvarige strækkekramper, nogle gange også rytmiske kramper.

Affektkramper deles op i;

Blå affektkramper; starter ved vrede, frustration eller smerter. Barnet græder voldsomt, “skriger sig væk” og holder op med at trække vejret under udåndingen i op til 30 sekunder. Huden bliver blåfarvet. Ofte mister barnet bevidstheden og bliver slapt. Det sker at barnet kramper i få sekunders tid, oftest går anfaldet dog over, før barnet mister bevidstheden. Hele anfaldet varer mindre end 1 minut, og barnet opfører sig helt normalt igen inden for få minutter.

Blege affektkramper ses typisk efter mindre fald, forskrækkelse, smerte eller hvis barnet bliver bange. Startskriget er ofte meget kort eller intet. Der udløses en nerverefleks, som straks fører til langsom puls, eller evt. at pulsen stopper helt i nogle sekunder. Barnet bliver blegt, bevidstløst, slapt eller stift og får eventuelt kramper i få sekunder. Efter anfaldet er barnet meget træt. Anfaldene varer typisk 10-30 sekunder. For forældre føles det som en evighed.

Blandede affektkramper. Det menes at de blå og blege former for affektkramper opstår på forskellig måder, alligevel har nogle børn begge former for anfald.

Der er til tider en sammenhæng mellem affektkramper og blodmangel som følge af jernmangel. Det er ikke sådan, at alle børn med affektkramper har jernmangel, eller at alle med jernmangel får affektkramper. Men for nogle børn ser jernmangel ud til at være en vigtig årsag til kramperne. Selvom jerntilskud kan købes uden recept, er det fornuftigt at tale med lægen om behandlingen. Virkningen af en sådan behandling er bedst, hvis barnet har fået påvist jernmangel.

Kramperne er ikke farlige, men ser selvfølgelig uhyggelige ud.

Hos børn, som tidligere har haft affektkramper, kan man forsøge at aflede opmærksomheden, før de bliver vrede eller frustrerede. Nogle oplever effekt af blot at puste dem forsigtigt ind i ansigtet.

Filed under: Gode råd by camilla
No Comments »

Det sker heldigvis sjældent at vi mister børn pga vuggedød.

Alligevel er det bestemt noget der fylder rundt omkring i familierne og jeg bliver tit spurgt ind til netop dette. Inden I læser videre er det VIGTIGT at sige, at dem der har oplevet vuggedød aldrig må sidde tilbage med ”det er min skyld”.

Nedenstående er anbefalinger for hvordan risikoen mindskes, IKKE tjekliste for hvad der gik galt.

Definition; vuggedød er pludselig uventet spædbarnsdød hos et barn under et år, hvor der ikke kan påvises en dødsårsag. Hyppigst mellem 2-4 mdr, mere end 90 % under 6-mdr.

Årsag; Den egentlige årsag er aldrig fundet. Men man ved at følgende faktorer kan øge risikoen og derfor bør undgås.

Forebyggelse og risiko;

• Læg ikke barnet til at sove på maven. Alene denne ændring har ændret dødstallene fra mere end 100 børn i 1980’erne til 7 i 2010.

• Barnet skal ikke sove i samme seng som forældrene. Tal viser at risikoen er 5 gange forøget hvis barnet sover i forældrenes seng.

• Rygning, både under og efter graviditeten.

• Forældre er alkohol eller midicin misbrugere • Kølig sovetemperatur. (ca 15 grader)

• Fast soveunderlag samt ikke for meget tøj, dyner, bamser m.m.

• Så vidt det er muigt børn barnet ammes

• At bruge sut, når amningen er kommet i gang, viser også at mindske risikoen

• Tvilling

• Mor er under 20 år

• For tidligt født med lav fødselsvægt

Med fokus på at det heldigvis sker meget sjældent og med ovenstående råd, håber jeg at dette kan være med til at mindske lidt bekymring samt give lidt tanke omkring hvad man gerne skal undgå.

Filed under: Gode råd by camilla
No Comments »

-har du også ført den og tænkt ”jo jo, men vi er jo i Danmark”

Svampe, også her i Danmark kan godt være rigtig farlige.

Skulle dit barn spise en svamp, og du ikke ved hvilken svamp det er, så kan giftlinjen tlf 82121212 hjælpe dig.

Rens barnets mund for rester og giv vand at drikke inden du ringer. Hvis det er muligt, så tag gerne resterne med så lægerne kan se hvilken svamp det drejer sig om.

Der findes især 5 farlige svampe, hvoraf grøn og snehvid fluesvamp er de farligste. De er så også meget farlige.

Du er velkommen til at printe og sende denne til børnehaver, vuggerstuer m.m.

Her en lille oversigt over vores 5 farligste svampe herhjemme;

Grøn Fluesvamp Skal der blot et lille stykke til, for at give en dødelig dosis til en voksen person. Symptomerne kommer ikke straks, men typisk inden for 6-12 timer. På dette tidspunkt er de farlige giftstoffer allerede optaget i kroppen. Der findes endnu ingen modgift. Den dufter neutral eller lidt sødlig-vammel.
Vokser som en almindelig svamp i Danmark, typisk i haver, stier, skove m.m

Hvid Fluesvamp også kendt som ”Englen der dræber”, ser så uskyldig ud med sin smukke hvide farve. Men man må ikke lade sig snyde. Den hvide fluesvampe minder meget om den grønne og er en af landets giftigste svampe. Blot en halv svamp kan have dødelig virkning.

Igen rammer symptomerne først mange timer efter indtag. Det kan starte med lidt ondt i maven som så kan gå over igen. Leveren er dog allerede angrebet og det kan give dødelig lever og nyreskade.
Giften ødelægges ikke af tilberedning eller opvarming.

Randbæltet hjelmhat Svampen er ret almindelig i Danmark og vokser på stammer, stubbe og træflis af løv- og nåletræer. Den er meget giftig og kan give opkast og alvorlig sygdom. På engelsk kaldes den Funeral Bell. Der er endnu ingen registrerede dødsfald i danmark.

Puklet Giftslørhat er meget giftig og kan forårsage nyreskader, som kan kræve dialyse og transplantation. Den vokser typisk i nåleskove og så smager den af radiser.

Stenmorkel ses i foråret men er ret sjælden.
Svampen er dødelig giftig, hvis den spises rå. Nogle kogebøger angiver at giften fjernes ved at tørre eller koge dem. Dette er ikke sikkert og frarådes derfor.

Pas på hinanden og vores børn. De ser alle spændende ud og fristende lige at smage på.

Små Liv

Filed under: Gode råd by camilla
No Comments »

-termometer

-børnepanodil

-plaster (gerne som slutter til hele vejen rundt)

-saltvandsdråber

-pincet, neglesaks

-renseservietter/desinficerende midler

-lokalbedøvende creme/kløestillende creme (mod myggestik m.m.)

-evt. Solcreme (både til solferie og skiferie)

Filed under: Gode råd by camilla
No Comments »

Skab tryghed i børnehøjde

Torsdag d. 2 november var jeg i Go’morgen Danmark og fortælle om den fare der, ved at have rengøringsmidler og kemikalier stående i børnehøjde.

Et af de mange punkter jeg kommer ind på når jeg afholder kurser i førstehjælp børn.

Husk jeg med glæde kommer hjem til dig, så du kan lære at give dit barn førstehjælp i trygge rammer

Filed under: Gode råd by camilla
No Comments »